| Nyheder |
|
|
|
|
 |
Funktionskrav til autoværn
|
Autoværnets primære formål er at tilbageholde køretøjet på en kontrolleret måde. Dette betyder at køretøjet ved påkørsel fortsætter langs autoværnet og eventuelt tilbagekastes under en lille vinkel. Herudover er det et krav, at personer i køretøjet ikke udsættes for uacceptable påvirkninger, og skader på køretøj og autoværn er begrænsede.
De dynamiske forhold ved en påkørsel er ofte komplekse. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at beregne, hvorvidt et autoværn opfylder funktionskravene.
Korrekt bedømmelse af et autoværns funktion fås ved gennemførelse af påkørselsforsøg.
Autoværn testes i henhold til europæisk standard EN1317-1 og EN1317-2. I de europæiske standarder er der opstillet en række testkrav som repræsenterer
forskellige påkørselssituationer og styrkeklasser. De forhold der er beskrevet som testkrav kan inddeles i:
Valg af autoværn vil altid være et kompromis, hvor der som udgangspunkt bør tages hensyn til påkørsel med personbil, da denne uheldssituation er den hyppigst
forekommende. I en række situationer kan der være grund til at vælge autoværn som i højere grad tager hensyn til påkørsel med større køretøjer, som f.eks. i tilfælde af
-
en høj procentdel af tunge køretøjer og høj årsdøgntrafik.
-
situationer hvor gennembrud af et autoværn med et større køretøj har alvorlige konsekvenser.
-
uheldsbilledet for en eksisterende strækning viser, at der med fordel kan vælges en højere styrkeklasse.
Testkrav af styrkeklasser . Se tabel 1 
Valg af styrkeklasser.
Valg af styrkeklasse bør derfor baseres på denne tabel . Kravene til styrkeklasse er minimumskrav og der kan anvendes højere styrkeklasse. Se tabel 2.
Pladskrav
Systemets tværsnit + dynamisk udbøjning = Arbejdsbredden(W)
|
|
|
Et autoværns mulighed for deformation under påkørsel udtrykkes ved arbejdsbredden W. Arbejdsbredden defineres som den vandrette afstand mellem autoværnets inderste kant (forsiden) og dets yderste kant efter deformation fra påkørsel. Arbejdsbredden indeholder således både autoværnets deformation ved påkørsel og autoværnets tværmål. Hvis køretøjets yderste kant under påkørsel er længere fra kørebanen end den yderste kant af autoværnet skal førstnævnte anvendes til måling af arbejdsbredden.
Autoværn inddeles med hensyn til arbejdsbredder i følgende klasser: Se tabel 3. 
Arbejdsbredder.
Arbejdsbredden inddeles i klasser, der fremkommer ved testene. Der bør generelt anvendes det autoværn der har den største arbejdsbredde, da dette giver mindst risiko for alvorlige personskader. Hensynet til den fysiske plads kan dog sætte begrænsninger, idet der altid skal være plads til autoværnets deformation bag autoværnet. Se tabel 4.
Acceptkriterier for påvirkning af passagerne.
Den påvirkning som personer i et køretøj udsættes for ved kollision med et autoværn udtrykkes ved 3 parametre (ASI, THIV og PHD). ASI (Acceleration Severity Index) er et udtryk for den deceleration en person i køretøjetudsættes for under påkørsel. Det udtrykkes i en dimensionsløs størrelse som angiver forholdet imellem den aktuelle maksimale deceleration og den deceleration som normalt ikke påfører mennesker nogen skade. Acceptkriteriet er ASI < 1,0. I særlige tilfælde accepteres dog at værdien når op på 1,4. THIV (Theoretical Head Impact Velocity) beskriver den vandrette komposant
af hovedets hastighed når det rammer imod bilens interiør for en person uden sikkerhedssele. Acceptkriteriet er THIV<33 km/time. PHD (Post-impact Head Deceleration) er et udtryk for den vandrette
deceleration hovedet udsættes for efter kontakt med bilens interiør. Acceptkriteriet er PHD < 20 g. Acceptkriterier for decelerationer Se tabel 5. | |
|
