|
 |
Generelt
|
Certificering og klassificering af broautoværn |
|
|
Broautoværn skal forud for opsætning testes og certificeres i henhold til DS/EN 1317-1
(Vejudstyr - Passive sikkerhedsforanstaltninger
- Del 1: Terminologi og generelle prøvningskriterier) og DS/EN 1317-2: (Vejudstyr - Passive sikkerhedsforanstaltninger
Del 2: Autoværn - Autoværnklasser - Prøvningsmetoder og godkendelseskriterier).
Undtaget herfra er dog Vejdirektoratets broautoværn type S100 og S20. |
|
Broautoværnstyper og styrkeklasser |
|
|
DS/EN 1317-2:2000 definerer 10 styrkeklasser. Styrkeklasserne er et udtryk for hvor store
køretøjer autoværnet skal kunne tilbageholde ved påkørsel med en given hastighed og
kollisionsvinkel uden at passagererne tager alvorligt skade. Kriterier for valg af styrkeklasse
fremgår af nedenstående.
Til danske bygværker vælges normalt en broautoværnstype som opfylder kravene
|
|
Valg af styrkeklasser |
|
|
Ved vejbroer bør broautoværnet opfylde kravene til styrkeklasse H2 med følgende
undtagelser:
Ved broer hvor den ønskede hastighed er 80 km/h eller derover, og hvor en gennemkørsel af broautoværnet kan være forbundet med særligt alvorlige konsekvenser, f.eks. tab af mange menneskeliv eller miljøkatastrofer, bør autoværnet opfulde kravene til styrkeklasse H4a.
Sådanne forhold kan f.eks. forekomme ved krydsning hen over torve, skoler,
vandbeskyttelsesområder og jernbaner. |
|
Funktionskrav til brorækværk |
|
|
For at et broautoværn kan fungere efter hensigten udformes det således, at køretøjet ved
påkørsel af broautoværnet enten opfanges og fortsætter langs dette eller tilbagekastes under en lille vinkel, samt at personer i køretøjet ikke udsættes for uacceptable påvirkninger under påkørslen.
Broautoværnets evne til at opfange eller tilbagekaste køretøjer af given størrelse og ved given hastighed og påkørselsvinkel udtrykkes ved dets styrke (styrkeklasse) og ved dets stivhed (arbejdsbredde).
|
|
Broautoværnet bør udformes således, at:
|
- autoværnet hurtigt kan retableres efter påkørsel,
- vedligeholdelsesomkostningerne er små,
- den underførte trafik sikres mod nedfald af autoværnsdele,
- brokonstruktionen ikke bryder sammen ved påkørsel,
- skader på køretøjet begrænses,
- der er taget hensyn til æstetik og visuel tilpasning til det omgivende miljø.
|
|
Testparametre for styrkeklasser |
|
|
Brorækværk testes i henhold til europæisk standard EN1317-1 og EN1317-2. I de europæiske standarder er der opstillet en række testkrav som repræsenterer forskellige påkørselssituationer og styrkeklasser. De forhold der er beskrevet som testkrav kan inddeles i:
|
- påkørselshastighed
- påkørselsvinkel
- køretøjsvægt
-
autoværnets
-
arbejdsbredde
-
skadesrisiko
|
|
Testparameter for ovennævnte 3 styrkeklasser er angivet i denne tabel. Se tabel 2. |
|
Kravene til styrkeklasse T2 og H2 vurderes at kunne opfyldes af Vejdirektoratets standard
broautoværn type henholdsvis S20 og S100, medens opnåelse af styrkeklasse H4a vil kræve et kraftigere broautoværn end S100.
Såfremt broautoværnstyperne S20 eller S100 ikke ønskes anvendt, anbefales at benytte
broautoværn, der er testet i henhold til DS/EN 1317-1og DS/EN 1317-2
|
|
Arbejdsbredder |
|
Arbejdsbredden er som følger:
Systemets tværsnit + dynamisk udbøjning = Arbejdsbredden
| |
|
|
Et autoværns arbejdsbredde er afstanden mellem autoværnets forside (mod trafikken) før
Påkørsel og dets bagkant (mod rabatten)efter påkørsel, alternativt køretøjets yderste begrænsning
mod rabatten, hvis sidstnævnte giver større arbejdsbredde. |
|
Der bør generelt anvendes det broautoværn der har den største arbejdsbredde, da dette normalt giver mindst risiko for alvorlige personskader. Hensynet til den fysiske plads kan dog sætte begrænsninger for, hvor stor arbejdsbredde der kan accepteres. |
|
Arbejdsbredden må ikke vælges så stor, at køretøjets hjul kan komme udenfor kantbjælken. |
|
|
Arbejdsbredder inddeles i følgende klasser: Se tabel 3 |
|
Arbejdsbredden inddeles i klasser der fremkommer ved testene.Se tabel 4 |
|
Acceptkriterier for påvirkning af passagere. |
|
|
Den påvirkning som personer i et køretøj udsættes for ved kollision med et autoværn udtrykkes
ved 3 parametre (ASI, THIV og PHD). |
|
ASI (Acceleration Severity Index) er et udtryk for den deceleration en person i køretøjet udsættes for under påkørsel. Det udtrykkes i en dimensionsløs størrelse som angiver forholdet imellem den aktuelle maksimale deceleration og den deceleration som normalt ikke påfører mennesker nogen skade. Acceptkriteriet er ASI < 1,0. I særlige tilfælde accepteres dog at værdien når op på 1,4. |
|
THIV (Theoretical Head Impact Velocity) beskriver den vandrette komposant af hovedets hastighed når det rammer imod bilens interiør for en person uden sikkerhedssele. Acceptkriteriet er THIV £ 33 km/time. |
|
PHD (Post-impact Head Deceleration) er et udtryk for den vandrette deceleration hovedet udsættes for efter kontakt med bilens interiør. Acceptkriteriet er PHD £ 20 g. |
|
|
|
|
|
|
